Jeg glæder mig til at høre fra dig
Velkommen til Terapi med Mening
Ved autoristeret psykolog Frederikke Hald
Vil du starte året ud med en investering i dig selv? Jeg har lige nu plads i min kalender.
Ved autoristeret psykolog Frederikke Hald
Vil du starte året ud med en investering i dig selv? Jeg har lige nu plads i min kalender.
Mit navn er Frederikke Hald, og jeg er uddannet psykolog ved Københavns Universitet. Jeg bor sammen med min mand, Frederik, og vores døtre, Ellie, som er fra januar 2021, og Merle, som er fra september 2023. Jeg er et introvert og følsomt menneske, som nok også er en gammel sjæl i en forholdsvist ung krop. Jeg er tidligere konkurrencegymnast og -træner, og jeg elsker at gå lange ture; kan forsvinde helt væk i gode bøger (Gerne Harry Potter eller The Hunger Games); Jeg sætter enorm pris på at suge en solstråle til mig. Det gør mig i godt humør og giver mig overskud, og jeg kan omvendt godt blive lidt mere melankolsk og følsom, hvis det er gråvejr for mange dage i streg.
Jeg øver mig i at hvile i min egen mavefornemmelse i stedet for at søge andres accept og blåstempling. Jeg tror på, at jeg har det bedst, hvis jeg lever i overensstemmelse med det, der giver mening for lige netop mig – uafhængigt af hvad andre tænker og gør – og i dag ved jeg, at det er: tid, ro, familieliv og et arbejde, hvor jeg kan være noget for andre og samtidigt have mig selv med. Det er ikke let, men jeg øver mig. For jeg må være her i verden med alt det, jeg er og ikke er – og det samme må du.