top of page

SÃ…DAN ARBEJDER JEG

Det er helt centralt for mit arbejde, at jeg ikke anser mig selv som ekspert pÃ¥ dit liv. DU er ekspert pÃ¥ dit liv. Det er dig, der har levet det - Det er dig, der lever det - Det er dig, der skal leve det fremadrettet. Jeg er derfor ogsÃ¥ meget bevidst om, at det er dig, der besidder den viden, som er nødvendig for, at du kan fÃ¥ det bedre. Jeg mener, at det er min fineste opgave at støtte dig i at finde ind til denne viden ved sammen med dig at gÃ¥ pÃ¥ opdagelse i dine erfaringer og fortællinger og reflektere over det, som opstÃ¥r i samtalen.


Jeg tror pÃ¥, at mennesket skaber mening igennem fortællinger og pÃ¥virkes af samfundets/kulturens normer, værdier og diskurser. Det vil derfor ogsÃ¥ være en central del af vores samtaler, at du og jeg i fællesskab undersøger de fortællinger, som er dominerende i dit liv. Vi vil undersøge, hvor fortællingerne stammer fra, og se hvilke effekter de har i dit liv. Vi vil gÃ¥ pÃ¥ opdagelse i netop dit liv og i den viden, som findes implicit i fortællingerne. Vi vil tale andre mulige forstÃ¥elser af dig selv, af omverdenen og af problemerne frem, og jeg vil hjælpe dig til at blive mere bevidst om dine værdier og intentioner. Vi vil sammen insistere pÃ¥, at der ikke findes én universel "rigtig" mÃ¥de at være menneske pÃ¥, lige som vi vil holde fast i, at det er problemet - og ikke dig - der er problemet. Igennem samtalerne vil vi bane vejen for, at du kan stÃ¥ stærkere i dig selv, i dine fortællinger og i dine værdier, og at du herigennem kan leve et mere foretrukket liv og fÃ¥ en mere foretrukket forstÃ¥else af din person.

​

Jeg bruger tavlen som et aktivt redskab i mine samtaler, nÃ¥r jeg skriver dine ord ned, præcis som de bliver sagt. Udover at tavlearbejdet gør samtalerne hÃ¥ndgribelige og strukturerede, sÃ¥ er det ogsÃ¥ min oplevelse, at det er nemmere at tale om det sagte, nÃ¥r ordene stÃ¥r pÃ¥ tavlen. Vi kan mærke det nedskrevne pÃ¥ en anden mÃ¥de, og vi kan nogle gange se ting, vi ikke kunne før. NÃ¥r jeg skriver det sagte ned, sÃ¥ holder jeg fast i ordene i et øjeblik, og nÃ¥r jeg gør dette, kan vi forholde os kritisk til dem pÃ¥ en anden mÃ¥de. Nogle gange kan vi endda fÃ¥ øje pÃ¥ ord, der mÃ¥ske i virkeligheden ikke stammer fra os selv men fra andre.  Tavlen tager tempoet ud af samtalen. Den kan fremprovokere og give plads til følelser, men den kan ogsÃ¥ skabe et helle fra selvsamme, fordi den muliggør en pause fra øjenkontakten.
Jeg er meget begejstret for tavlen, men det er dog altid dig, der endeligt bestemmer, om du bryder dig om brugen af den, ligesom det altid er dig, der bestemmer over det, der bliver skrevet op, og det, du ønsker blot skal forblive uskrevet.



​

Sankt Peders Stræde 1A, 1.sal
4000 Roskilde 
Danmark

20780264

©2022 by Terapi med Mening.

bottom of page